Spændingshovedpine
Spændingshovedpine er den mest almindelige type hovedpine der findes. Næsten alle har oplevet spændingshovedpine og derfor opfattes den ofte som banal. For de fleste er spændingshovedpine blot en irritation, der optræder få gange om året. For en mindre gruppe optræder hovedpinen dog meget hyppigt og da behandlingsmulighederne er begrænsede udgør denne almindelige type hovedpine et meget stort problem for den enkelte og for samfundet som helhed.
Hvem får spændingshovedpine ?
Forekomsten af spændingshovedpine er stort set den samme over hele verden, så der synes ikke at være tale om en speciel lidelse i den vestlige industrialiserede verden. Man har ikke præcise oplysninger om forekomsten i befolkningen før i tiden, så det vides endnu ikke om forekomsten er stigende eller konstant. I den kroniske form er der en 3 gange større risiko for at lide af hovedpine, hvis ens nærmeste slægtninge har sygdommen. Alligevel kan det ytre sig forskelligt fra generation til generation og den præcise arvegang er endnu ikke kendt. Der næsten lige så mange mænd som kvinder, der lider af episodisk spændingshovedpine, mens den kroniske form forekommer hos mere end dobbelt så mange kvinder som mænd. Forekomsten aftager ikke med alderen.
78% af befolkningen har oplevet spændingshovedpine, heraf har 10% hovedpine mindst én gang ugentligt. Når anfaldshyppigheden er mindre end halvdelen af årets dage kaldes spændingshovedpinen episodisk. Når man har hovedpine mere end halvdelen af alle årets dage kaldes spændingshovedpinen kronisk, og 3 % har denne kroniske spændingshovedpine, dvs. hver eller mindst hver anden dag året rundt. Det betyder at ca 150.000 danskere lider af kronisk spændingshovedpine, hvor man har ondt i hovedet fra man står op om morgenen til man går i seng om aftenen, og hvor smerterne stort set ikke påvirkes af dagligdagens gøremål.
Hvad er spændingshovedpine?
De fleste patienter er ikke i tvivl om de har spændingshovedpine eller migræne. Men for at alle ved hvilken slags hovedpine der er tale om, har man i det Internationale Hovedpine Selskab opstillet nogle krav for hver enkelt hovedpinetype.
Spændingshovedpine:
- Episodisk form: Mindre end 180 dage med hovedpine pr år
- Kronisk form: mere end 180 dage med hovedpine pr år
Det enkelte hovedpineanfald varer fra 30 minutter til 7 dage.
2 ud af 4 smertekriterier skal være opfyldt:
- Dobbeltsidig
- Pressende eller strammende
- Ingen forværring ved fysisk aktivitet
- Mild til moderat styrke
Hovedpinen må højst være ledsaget af 1 ud af :
- Kvalme (ved den episodiske form er kvalme ikke tilladt)
- Lys- eller lydoverfølsomhed
Hvorfor udløses anfaldende?
De præcise årsager til spændingshovedpine kendes ikke. Man ved, at der er en række forhold der kan fremkalde hovedpine hos nogle personer, og en række af de kendte provokerende faktorer er nævnt nedenfor. Denne liste kan være en hjælp til at analysere mønsteret hos den enkelte person. Ligesom ved migræne er det dog svært at sammenligne de provokerende faktorer, idet dét, der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange kendes slet ingen provokerende faktorer.
- Muskelstress og spændinger
- Dårlige, og ensidige arbejdsstillinger
- Bekymringer og stress
- Mangel på søvn eller dårlig søvn
- Levevis
- Stort forbrug af smertestillende piller (max 25 pr uge) – (Pas på man kan få hovedpine af et stort forbrug af hovedpinepiller)
Hvordan er et typisk spændingshovedpineanfald?
Smerten ved spændingshovedpine er ofte let til moderat i styrke, oftest dobbeltsidig, pressende eller trykkende og forværres ikke ved fysisk aktivitet. Det føles derimod som om der er et stramt bånd omkring hovedet og at det strammes til i løbet af dagen. Under hovedpineanfaldet føler man sig ikke så syg som ved et migræneanfald, der er ikke kvalme, eller opkastninger ligesom lys og lyd sjældent generer. De fleste personer, der lider af denne type hovedpine, passer deres daglige arbejde og andre gøremål på vanlig vis, men energien og livskvaliteten er påvirket af de konstante smerter.
Hvad sker der i kroppen under spændingshovedpine?
Man ved det ikke – nogle patienter er ømme i musklerne men andre er det ikke. Der er formentlig hos de fleste patienter tale om at hjernen opfatter signaler fra muskulaturen forstærkede og nogle gange anderledes, så for eksempel berøring opfattes som smerte.
Hvad kan man gøre?
Få klarhed over hvilke hovedpinetyper man lider af. – Hvile og regelmæssig, sund levevis anbefales ofte, men dokumentationen for effekt på hovedpine er sparsom. Man bør derfor undersøge, – ved at føre hovedpinedagbog, hvilke faktorer der provokerer hovedpinen, før man starter restriktive ændringer i levevis.
Når man ofte har hovedpine, kommer man let ind i et dagligt medicinforbrug. Det kan i sig selv udløse hovedpine. At stille de rigtige hovedpine-diagnoser gøres bedst ved at bruge en hovedpinedagbog, idet man ofte hurtigt glemmer hvordan hovedpinen var. I dagbogen noterer man også om der var provokerende faktorer, samt hvor mange og hvilke tabletter man har taget.
Hvis hovedpinen medfører muskelømhed, er det vigtigt, dagligt, at lave udspændingsøvelser, armsving, evnt. bruge ball-stick bold til at massere med.
Det er vigtigt at lære at håndtere smerterne, acceptere tilstanden så man fortsat er i stand til at føre et aktivt liv og derved modvirke at man bliver ”kronisk smertepatient”.
Det vigtigste er altså at det ikke bliver hovedpinen, men én selv der styrer éns liv!
Hos lægen
Diagnosen stilles i de fleste tilfælde efter at lægen hører om hovedpinen; eventuel familiær disposition, hovedpinedebut, ledsagesymptomer, beskrivelse af evt flere forskellige typer hovedpiner og deres forløb klarlægges. Inden præcis diagnose fastsættes kræves en grundig almen objektiv og neurologisk undersøgelse, hvor eventuelle tegn på andre årsager til hovedpineproblemerne udelukkes. Udfra hovedpinedagbogen kan man se hvilke hovedpinetyper der er tale om, finde provokerende faktorer samt se medicinforbruget.
Patienterne er ofte meget bange for at hovedpinen skyldes en hjernesvulst eller lignende alvorlig sygdom, og det vigtigt at identificere og bearbejde denne angst. I tvivlstilfælde må der gøres supplerende undersøgelser, CT eller MR-scanning af hjernen, prøver af spinalvæsken – lumbalpunktur – samt forskellige blodprøver. Disse undersøgelser er dog sjældent nødvendige, hvis der er en ukompliceret sygehistorie og en normal klinisk undersøgelse.
Behandling
Behandling består først og fremmest i et dagligt øvelsesprogram for skuldre og nakke, i afspænding, samt analyse og eventuel ændring af levevis. Hos nogle personer hjælper det godt med øget fysisk aktivitet, mens andre har brug for hvile og afspænding, især hvis nattesøvnen er påvirket af bekymringer og lignende.
Fysioterapi anvendes meget til behandling af muskelinfiltrationer i nakke og skuldre, og der er ofte en positiv effekt så længe behandlingen står på. Desværre vender generne ofte tilbage efter et stykke tid. Nogle fysioterapeuter vælger at behandle muskelinfiltrationer med massage, mens andre bruger ultralyd, varme- eller kuldebehandling, men det er aldrig bevist om den type behandling virker. Et aktivt øvelsesprogram der udføres dagligt har derimod en dokumenteret effekt. Kiropraktorbehandling af nakken er omdiskuteret, idet der er rapporteret god effekt i nogle undersøgelser, mens andre undersøgelser har været negative.
Medicinsk behandling af hovedpineanfald afhænger især af styrken og hyppigheden.
Ved den episodiske form for spændingshovedpine virker almindelige smertestillende tabletter som regel ganske godt og generelt kan følgende behandling anbefales i følgende prioriterede rækkefølge:
- a)Paracetamol (Pamol®, Panodil®, Pinex®)500-1000 mg, eller
- b)Acetylsalicylsyre (Magnyl®) 500-1000 mg, eller
- c)Ibuprofen (Ibren®, Ibumetin®) 200-400 mg, eller
- d)Ketoprofen (Orudis®) 25-50 mg,
Mens Kodein og diverse blandingstabletter bør undgås for at forebygge medicinfremkaldt hovedpine.
Mange personer med kronisk spændingshovedpine lader ofte helt være med at tage smertestillende piller, da de ikke hjælper længere. Man har ofte har vænnet sig til at have konstante smerter. I disse tilfælde kunne en del måske have gavn af medicinsk forebyggende behandling. Det skal dog først sikres, at der ikke er et overforbrug af smertestillende piller, som er med til at vedligeholde hovedpinen. Amitriptylin (Saroten®) er det bedst dokumenterede forebyggende middel. Selvom det er et ældre medikament til behandling af depression virker det også, brugt i lave doser – der er uvirksomme mod depression, forebyggende mod kronisk spændingshovedpine. Andre typer medicin er også afprøvet, men har sjældent særlig god effekt. Der er således et stort behov for at finde frem til nye typer forebyggende behandling.
