Hovedpine
Hovedpine er en af de mest almindelige lidelser, vi ser i klinikken. Dette skyldes dels, at det er en udbredt lidelse, og dels fordi vestlig medicin ofte kun kan tilbyde begrænset behandling ud over almindelig smertelindring.
Akupunktur har vist sig som en særdeles effektiv behandlingsmetode. Den kan ikke kun lindre hurtigere end smertestillende medicin, men kinesisk medicin kan også arbejde med den grundlæggende ubalance, som forårsager smerten. Dette kan reducere både hyppigheden og intensiteten af smerterne over tid.
Typer af hovedpine og udredning
I kinesisk medicin findes flere kategorier af hovedpine, og derfor kræver effektiv behandling en nøje udredning for at identificere det ubalancemønster, der ligger til grund for lidelsen.
Før første behandling vil jeg stille nogle spørgsmål for at kortlægge årsagen til din smerte. Typiske spørgsmål inkluderer:
Hvor sidder smerten?
Hvordan beskriver du smerten?
Hvad gør smerten værre eller bedre?
Disse oplysninger kombineres med tungediagnose og/eller pulsdiagnose og danner grundlaget for den individuelle behandling.
Behandlingsmetode
Behandlingen består typisk af:
Akupunktur: Tynde nåle placeres forskellige steder i kroppen for at stimulere energibaner og løsne blokeringer.
Manuel behandling: Fokus på at løsne stagnationer i muskler og væv.
Rådgivning: Kost- og livsstilsændringer kan ofte hjælpe med at forebygge tilbagevendende smerte.
Faresignaler – hvornår skal du søge læge?
Nogle typer kræver hurtig udredning hos egen læge:
-
Tordenskraldshovedpine: Pludselig indsættende og meget kraftig hovedpine
-
Hovedpine med atypisk aura: Varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald
-
Nyopstået hovedpine hos patienter med cancer eller HIV
-
Hovedpine/ansigtssmerter ledsaget af feber eller neurologiske udfald
-
Progredierende hovedpine: Forværres over uger
-
Nyopstået hovedpine hos patienter under 10 år eller over 40 å