Cupping
Cupping er en traditionel behandlingsform, som har været anvendt i århundreder på tværs af forskellige kulturer. Hos Klinik Soleus bruger vi cupping som et effektivt redskab til at stimulere kroppens naturlige processer og skabe bedre balance i både muskler og bindevæv. Behandlingen sigter mod at forbedre blodcirkulationen og energiflowet i kroppen, hvilket kan være med til at lindre smerter, løsne spændinger og fremme kroppens egen heling.
Efter en cupping-behandling vil huden ofte vise røde eller blålige mærker. Disse mærker kan variere i intensitet afhængigt af, hvor meget spænding og stagnation der har været i området. Jo mørkere farven er, desto mere ubalance har der været i vævet. Mærkerne er fuldstændig ufarlige, gør ikke ondt, og de forsvinder som regel af sig selv i løbet af få dage til en lille uges tid.
På billedet forneden kan du se et eksempel på effekten af cupping. Bemærk hvordan farverne varierer fra område til område. Dette giver et visuelt billede af, hvor spændingerne har været mest udtalte. Mange oplever, at flere behandlinger med cupping kan medføre en gradvis reduktion af stagnationer, mindre ømhed og en generel følelse af bedre velvære.
Cupping som behandlingsform
Selve behandlingen udføres ved hjælp af glas- eller plastikkopper, der placeres på huden. Ved at skabe et undertryk i koppen suges huden let op, hvilket øger blodgennemstrømningen og aktiverer det underliggende væv. Denne form for stimulering påvirker ikke kun musklerne, men også sener og bindevæv, hvor affaldsstoffer kan ophobe sig. Når disse stagnationer frigøres, oplever mange en følelse af lethed og øget bevægelighed i kroppen.