Hælspore

Hvad er hælspore?
Hælsporer har sit navn tilbage fra den tid, hvor man opfandt røntgen. Dengang var der også nogle, der led af denne tilstand, vi kalder hælsporer. De blev så røntgenfotograferet, og man fandt et lille forkalket del af en stor sene ved hælbenet. Man troede da, at det var årsagen til lidelsen, og da den kan minde om en sporer på et par ridestøvler, kaldte man den hælsporer. 

Det navn har hæftet sig uudrydeligt til tilstanden. Man glemte dog at få og røntgenfotografere den øvrige, jævnaldrende del af befolkningen og ville da have fundet, at de også havde en hælsporer, uden at fejle noget! Den sete seneforbening har alle knoglenære sener fra muskler, der udøver stort arbejde. Ses f.eks. hos alle bodybuildere på overarmene.

Hælspore
Biledet er venligst udlånt af Jens V. Bruun.

Selve fænomenet ”hælsporer” er en overbelastning af trædepuden under hælbenet, og navnet er derfor misvisende. Det burde rettelig hedde hælballe-overbelastning betændelse.

Hælspore
Biledet er venligst udlånt af Jens V. Bruun.

Hvordan får man ”hælspore symptomer”?
Trædepuden er opbygget i små celler i stil med bikuber, så fedtet i de enkelte rum afbalancerer hinanden, når der kommer tryk ovenfra ved belastning. Går der hul på væggene imellem de enkelte rum, splattes fedtet ud til siderne, og så er der ikke noget fedt til at beskytte hud og underliggende knogle. Inden, der går hul mellem de enkelte rum, kan overbelastningen udløse en

Hvad er tegnene på ”hælspore”?
Det helt klassiske er, at:

  • der er kraftige igangsætnings smerter, personen ofte ikke kan støtte på hælen
  • så kommer en periode med lettelse
  • og endelig bliver det værre igen efter længere gang. Distancerne kan variere meget fra person til person. Personen er meget øm i den forreste indre del af hælballen ved direkte tryk.

Hvem er i særlig risiko?

  • Overvægtige personer.
  • Man har ikke hælspore under ca. 35-års-alderen.
  • Weekend-atleter.
  • Mennesker med hulfod og platfod ses hyppigere med hælsporer end folk med normalfod.

Hvordan stiller lægen diagnosen hælspore?
Lægen skal høre sygehistorien og trykke på hælballen i den forreste indre del. Smerterne breder sig som ringe i vandet, så efter nogen tid er hele hælballen øm. Røntgen er værdiløst.

Billede af undersiden af foden ved hælen. Det røde område er, hvor det hyppigst er smertefuldt. Billede venligst udlånt af Jens. V. Bruun.

Hvordan behandles hælsporer?
Hælsporer kan meget let behandles med et indlæg, der aflaster hælballen helt ved, at den reelt svæver frit over underlaget. Gør man det, tager det 3-5 måneder i reglen, og så er smerterne væk.

Hos Klinik Soleus vælger vi dog ofte at tilbyde behandling med laser og nåle, hvor vi tit ser en klar bedring inden for 2-4 uger. Hertil skal dog siges at det er en vanskelig tilstand at få bugt med, men at jo før man kommer i behandling jo bedre resultat ser vi.

Skader

Skader har mange ansigter og de kommer til udtryk på flere forskellige måder. Hos Klinik Soleus har vi en lang række behandlingsformer, som kan få din skade til at forsvinde og give dig fornyet energi til at leve livet smertefrit.