Aldersrelateret macula degeneration- AMD
Hvad er AMD?
AMD er en betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i f. eks. i ben, hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen er uhensigtsmæssig. AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande.
Hvor i øjet er AMD lokaliseret?
AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet”, (på latin macula), der har den største koncentration af sanseceller, navnlig de specialiserede ”tappe” som er ansvarlige for, at vi kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionalt. Sygdommen er dobbeltsidig – det vil sige at den udvikles på begge øjne – men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.
Findes der forskellige typer af AMD?
Ja, når øjenlægen kikker ind i øjet kan forandringerne i nethinden se meget forskellige ud, men det er vigtigt for behandlingen at skelne imellem to hovedtyper:
- Den tørre formmed svind af sansecellerne i den gule plet, (ca. 85% af tilfældene)
- Den våde formmed nydannede blodkar i nethinden; den udvikles i reglen i øjne, der i forvejen har den tørre form, (ca. 15% af tilfældene).
Hvorfor får man AMD?
Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer.
Den tørre form kan bedst sammenlignes med det aldersbetingede svind af væv, som ses i alle organer, tydeligst i huden, der bliver tynd og brunplettet og heler dårligere og langsommere end hos unge. Overgangen fra normale aldersforandringer og til sygelige tilstande er ofte glidende, også i øjet.
Den våde form udløses formentlig af iltmangel i nethinden, der prøver at kompensere for dette ved at danne nye blodkar. Denne proces skyder så i nogle tilfælde over målet og bliver et problem i sig selv. Disse blodkar er desværre utætte, så væske kan sive ud og danne hævelser i nethinden.
Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD.
Tør AMD – hvad er symptomerne?
I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer. Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan også være et symptom på en begyndende sygdom i nethinden. Senere kan der komme vanskeligheder med at læse, fordi den centrale del af synsfeltet gradvist forsvinder, så teksten ser ”mølædt” ud.
Man kan få besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet. Efterhånden kan man miste så meget af evnen til at se detaljer, at man ikke længere må køre bil og skal have optiske hjælpemidler til læsningen. Orienteringssynet (gangsynet) vil dog normalt bevares længe efter at læsesynet er forsvundet, og heldigvis udvikler den tørre type AMD sig oftest gradvis over mange år, så det er ikke alle, der mister hele centralsynet.
Våd AMD – hvad er symptomerne?
Våd AMD er hyppigst en videreudvikling af den tørre form, men kan også dukke op uden forudgående symptomer. Den våde form skyldes utætheder og nydannende blodkar under eller i nethinden. Disse blodkar er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgivende væv. Øges utætheden, bliver der tale om en regulær blødning.
En hævelse i centrum af nethinden giver ret hurtigt symptomer – ofte fra dag til dag – i form af synssløring og skævvridning. En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet: lige linier bugter, bogstaver knækker over, og ansigter forvrænges.
