Smerter i nakke og skulder - Klinik SoleusKlinik Soleus
Close
Book Your Reservation

Akupunktur og massage

Ring eller SMS på 61697447

Smerter i nakke og skulder

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest almindelige type hovedpine der findes. Næsten alle har oplevet spændingshovedpine og derfor opfattes den ofte som banal. For de fleste er spændingshovedpine blot en irritation, der optræder få gange om året. For en mindre gruppe optræder hovedpinen dog meget hyppigt og da behandlingsmulighederne er begrænsede udgør denne almindelige type hovedpine et meget stort problem for den enkelte og for samfundet som helhed.

  • Hvem får spændingshovedpine ?

Forekomsten af spændingshovedpine er stort set den samme over hele verden, så der synes ikke at være tale om en speciel lidelse i den vestlige industrialiserede verden. Man har ikke præcise oplysninger om forekomsten i befolkningen før i tiden, så det vides endnu ikke om forekomsten er stigende eller konstant. I den kroniske form er der en 3 gange større risiko for at lide af hovedpine, hvis ens nærmeste slægtninge har sygdommen. Alligevel kan det ytre sig forskelligt fra generation til generation og den præcise arvegang er endnu ikke kendt. Der næsten lige så mange mænd som kvinder, der lider af episodisk spændingshovedpine, mens den kroniske form forekommer hos mere end dobbelt så mange kvinder som mænd. Forekomsten aftager ikke med alderen. 

  • Hvor mange har spændingshovedpine?

78% af befolkningen har oplevet spændingshovedpine, heraf har 10% hovedpine mindst én gang ugentligt. Når anfaldshyppigheden er mindre end halvdelen af årets dage kaldes spændingshovedpinen episodisk. Når man har hovedpine mere end halvdelen af alle årets dage kaldes spændingshovedpinen kronisk, og 3 % har denne kroniske spændingshovedpine, dvs. hver eller mindst hver anden dag året rundt. Det betyder at ca 150.000 danskere lider af kronisk spændingshovedpine, hvor man har ondt i hovedet fra man står op om morgenen til man går i seng om aftenen, og hvor smerterne stort set ikke påvirkes af dagligdagens gøremål. 

  • Hvad er spændingshovedpine?

De fleste patienter er ikke i tvivl om de har spændingshovedpine eller migræne. Men for at alle ved hvilken slags hovedpine der er tale om, har man i det Internationale Hovedpine Selskab opstillet nogle krav for hver enkelt hovedpinetype.

Spændingshovedpine:

  • Episodisk form: Mindre end 180 dage med hovedpine pr år
  • Kronisk form: mere end 180 dage med hovedpine pr år

Det enkelte hovedpineanfald varer fra 30 minutter til 7 dage

2 ud af 4 smertekriterier skal være opfyldt:

  • Dobbeltsidig
  • Pressende eller strammende
  •  Ingen forværring ved fysisk aktivitet
  • Mild til moderat styrke

Hovedpinen må højst være ledsaget af 1 ud af :

  • Kvalme (ved den episodiske form er kvalme ikke tilladt)
  •  Lys- eller lydoverfølsomhed
  • Hvorfor udløses anfaldende?

De præcise årsager til spændingshovedpine kendes ikke. Man ved, at der er en række forhold der kan fremkalde hovedpine hos nogle personer, og en række af de kendte provokerende faktorer er nævnt nedenfor. Denne liste kan være en hjælp til at analysere mønsteret hos den enkelte person. Ligesom ved migræne er det dog svært at sammenligne de provokerende faktorer, idet dét, der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange kendes slet ingen provokerende faktorer. 

  • Muskelstress og spændinger
  • Dårlige, og ensidige arbejdsstillinger
  • Bekymringer og stress
  • Mangel på søvn eller dårlig søvn
  • Levevis
  • Stort forbrug af smertestillende piller (max 25 pr uge) – (Pas på man kan få hovedpine af et stort forbrug af hovedpinepiller)
  • Hvordan er et typisk spændingshovedpineanfald?

Smerten ved spændingshovedpine er ofte let til moderat i styrke, oftest dobbeltsidig, pressende eller trykkende og forværres ikke ved fysisk aktivitet. Det føles derimod som om der er et stramt bånd omkring hovedet og at det strammes til i løbet af dagen. Under hovedpineanfaldet føler man sig ikke så syg som ved et migræneanfald, der er ikke kvalme, eller opkastninger ligesom lys og lyd sjældent generer. De fleste personer, der lider af denne type hovedpine, passer deres daglige arbejde og andre gøremål på vanlig vis, men energien og livskvaliteten er påvirket af de konstante smerter. 

  • Hvad sker der i kroppen under spændingshovedpine?

Man ved det ikke – nogle patienter er ømme i musklerne men andre er det ikke. Der er formentlig hos de fleste patienter tale om at hjernen opfatter signaler fra muskulaturen forstærkede og nogle gange anderledes, så for eksempel berøring opfattes som smerte.

  • Hvad kan man gøre?

Få klarhed over hvilke hovedpinetyper man lider af. –  Hvile og regelmæssig, sund levevis anbefales ofte, men dokumentationen for effekt på hovedpine er sparsom. Man bør derfor undersøge, – ved at føre hovedpinedagbog, hvilke faktorer der provokerer hovedpinen, før man starter restriktive ændringer i levevis.

Når man ofte har hovedpine, kommer man let ind i et dagligt medicinforbrug. Det kan i sig selv udløse hovedpine. At stille de rigtige hovedpine-diagnoser gøres bedst ved at bruge en hovedpinedagbog, idet man ofte hurtigt glemmer hvordan hovedpinen var. I dagbogen noterer man også om der var provokerende faktorer, samt hvor mange og hvilke tabletter man har taget.

Hvis hovedpinen medfører muskelømhed, er det vigtigt, dagligt, at lave udspændingsøvelser, armsving, evnt. bruge ball-stick bold til at massere med.

Det er vigtigt at lære at håndtere smerterne, acceptere tilstanden så man fortsat er i stand til at føre et aktivt liv og derved modvirke at man bliver ”kronisk smertepatient”.

Det vigtigste er altså at det ikke bliver hovedpinen, men én selv der styrer éns liv!

  • Hos lægen

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde efter at lægen hører om hovedpinen; eventuel familiær disposition, hovedpinedebut, ledsagesymptomer, beskrivelse af evt flere forskellige typer hovedpiner og deres forløb klarlægges. Inden præcis diagnose fastsættes kræves en grundig almen objektiv og neurologisk undersøgelse, hvor eventuelle tegn på andre årsager til hovedpineproblemerne udelukkes. Udfra hovedpinedagbogen kan man se hvilke hovedpinetyper der er tale om, finde provokerende faktorer samt se medicinforbruget.

Patienterne er ofte meget bange for at hovedpinen skyldes en hjernesvulst eller lignende alvorlig sygdom, og det vigtigt at identificere og bearbejde denne angst. I tvivlstilfælde må der gøres supplerende undersøgelser, CT eller MR-scanning af hjernen, prøver af spinalvæsken – lumbalpunktur –  samt forskellige blodprøver. Disse undersøgelser er dog sjældent nødvendige, hvis der er en ukompliceret sygehistorie og en normal klinisk undersøgelse.

  • Behandling

Behandling består først og fremmest i et dagligt øvelsesprogram for skuldre og nakke, i afspænding, samt analyse og eventuel ændring af levevis. Hos nogle personer hjælper det godt med øget fysisk aktivitet,  mens andre har brug for hvile og afspænding, især hvis nattesøvnen er påvirket af bekymringer og lignende.

Fysioterapi anvendes meget til behandling af muskelinfiltrationer i nakke og skuldre, og der er ofte en positiv effekt så længe behandlingen står på. Desværre vender generne ofte tilbage efter et stykke tid. Nogle fysioterapeuter vælger at behandle  muskelinfiltrationer med massage, mens andre bruger ultralyd, varme- eller kuldebehandling, men det er aldrig bevist om den type behandling virker. Et aktivt øvelsesprogram der udføres dagligt har derimod en dokumenteret effekt. Kiropraktorbehandling af nakken er omdiskuteret, idet der er rapporteret god effekt i nogle undersøgelser, mens andre undersøgelser har været negative.

Medicinsk behandling af hovedpineanfald afhænger især af styrken og hyppigheden.

Ved den episodiske form for spændingshovedpine virker almindelige smertestillende tabletter som regel ganske godt og generelt kan følgende behandling anbefales i følgende prioriterede rækkefølge:

  1. a)Paracetamol (Pamol®, Panodil®, Pinex®)500-1000 mg, eller
  2. b)Acetylsalicylsyre (Magnyl®) 500-1000 mg, eller
  3. c)Ibuprofen (Ibren®, Ibumetin®) 200-400 mg, eller
  4. d)Ketoprofen (Orudis®) 25-50 mg,

mens Kodein og diverse blandingstabletter bør undgås for at forebygge medicinfremkaldt hovedpine.

Mange personer med kronisk spændingshovedpine lader ofte helt være med at tage smertestillende piller, da de ikke hjælper længere. Man har ofte har vænnet sig til at have konstante smerter. I disse tilfælde kunne en del måske have gavn af medicinsk forebyggende behandling. Det skal dog først sikres, at der ikke er et overforbrug af smertestillende piller, som er med til at vedligeholde hovedpinen. Amitriptylin (Saroten®) er det bedst dokumenterede forebyggende middel. Selvom det er et ældre medikament til behandling af depression virker det også, brugt i lave doser – der er uvirksomme mod depression, forebyggende mod kronisk spændingshovedpine. Andre typer medicin er også afprøvet, men har sjældent særlig god effekt. Der er således et stort behov for at finde frem til nye typer forebyggende behandling.

Nakke/skuldersmerter

Årsager til ondt i nakken

Vi har stort set alle prøvet det. Lige nu i dette øjeblik døjer 13 procent af befolkningen med ondt nakken. Og undersøgelser viser, at én ud af fire har haft nakke/skulder-smerter inden for de sidste 14 dage.

Vores moderne livsstil med stress og jag, kombineret med det stillesiddende arbejde foran computeren, spiller utvivlsomt en rolle for det voldsomt store antal mennesker med gener fra nakken. Ofte med hovedpine til følge.

Smerte er kroppens advarselssystem, der fortæller os, når der er noget galt. Og for mange mennesker er nakken det område, hvor den røde lampe først begynder at blinke. Nakken er nemlig et følsomt område og en god indikator på, om vi passer på os selv.

De typiske årsager til ondt i nakken er disse:
Stress og travlhed

Skuldrene ryger op omkring ørene, når vi bliver forskrækkede. Alarmberedskabet er aktiveret. Og musklerne er spændte, klar til kamp eller flugt. Varer truslen ved, fx konstant højt tempo og stress på arbejdet – ja, så spænder nakkemusklerne konstant. Og det holder de ikke til i længden.
Dårlige arbejdsstillinger

Prøv at falde lidt sammen i ryggen, mens du sidder foran computeren – og ja, du har placeret hovedet fremme foran kroppen. Nu skal du konstant spænde dine nakkemuskler for ikke at tabe hovedet ned i skødet. Og du knækker nakkeknoglerne og hvirvlerne bagover for at kunne se på skærmen. En stilling, der i længden giver problemer.
Sammenfalden holdning og ”rundryggethed” 

Her sker det samme som ovenfor. Hovedet er ikke mere placeret ovenpå, men foran nakkehvirvlerne. Hovedet er ude af balance og skal konstant holdes af nakkemusklerne.
”Hold i nakken” 

Et eller flere af nakkehvirvlernes små led, facetleddene, har sat sig fast. Måske en forstuvning af et led. Eller en overbelastet muskulatur, som kramper sammen. Nakkesøjlens bruskskiver, disckusskiverne, kan også være involveret.
Slidgigt i nakken

Bruskskiverne og leddene i rygsøjlens nakkedel er slidte. Det sker hos alle, men udløser ikke problemer hos alle. Nogle kan være meget slidte, uden at det gør ondt.
Facetsyndrom i nakken

Et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene, giver problemer. Måske har de sat sig fast eller er forstuvede.
Forstuvninger og fiberspræninger 

Kan ramme nakkens led og muskler ved pludselige overbelastninger, for eksempel fald og slag.
Diskusprolaps

En af nakkesøjlens bruskskiver, diskusskiverne, buler ud eller noget af skivens bløde kerne er blevet presset ud og ligger nu udenfor skiven.
Myoser eller muskelspænding

Muskler reagerer med spændinger på grund af overbelastninger, som både kan være af fysisk art, for eksempel dårlig siddestilling, og psykisk karakter, det kan være problemer i parforholdet. Desuden kan alle de ovenfor nævnte tilstande være årsag til myoser og spændte muskler.

Styrk din nakke

Du undgår mange problemer med nakken ved træne den, gøre den stærk.

Træning af nakken kan foregå på mange forskellige måder. Alle aktiviteter, som involverer nakkens muskler, kan bruges. Det gælder blot at vælge det, du har mest lyst til – og det gælder alt fra løb og svømning til gåture og fitness.

Da nakken ”fortsætter” ryggen – og en god holdning er vigtig for nakken – kan du lave nogle simple ryg- og maveøvelser hjemme. Et godt råd er at gøre det simpelt og overskuelig, gerne på et bestemt tidspunkt af dagen. Her er fire øvelser:

Har du adgang til et fittnescenter, kan du benytte et lille styrketræningsprogram, som du finder hos Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

  • Almindelig rygløft: Læg dig på maven og løft overkroppen så højt du kan.
  • Almindelig mavebøjning: Læg dig på ryggen med bøjede ben og rul op så øverste del af ryg er fri af gulvet.
  • Diagonalløft: Læg dig på maven med armene strakt frem og løft skiftevis modsatte arm og ben.
  • Skrå mavebøjning: Læg dig på ryggen med bøjede ben og løft den ene skulder skråt mod modsatte hofte.

Alle øvelserne starter med en lille forspænding, hvor du trækker navlen lidt ind og fornemmer en dyb spænding i mave og ryg. Sådan aktiverer du nogle af kroppens dybe muskler. Og husk at holde hovedet i forlængelse af kroppen.

Brug din nakke med omtanke

At bruge nakken med omtanke drejer sig om at være opmærksom på uhensigtsmæssige stillinger, for eksempel at hovedet er placeret foran kroppen i længere tid. Man skal i det hele taget reagere på begyndende ømhed og smerte. Lyt til nakken, og find ud af, hvad den fortæller dig. Være ekstra opmærksom på:

  • at variere dine arbejdsstillinger.
  • at holde pauser.
  • at undgå stress og jag, så godt du kan.
  • at få nok at drikke, god mad og frisk luft.
  • eventuelt at putte et par simple nakke-øvelser ind i arbejdsdagen.

Eksempel på tre forskellige arbejdsstililnger.

nakke
lægge en ispose på.Når nakken gør ondt

Får du pludseligt ondt i nakken, kan du:

  • forsøge at lave nogle simple nakkeøvelser, for eksempel ”lang nakke”. Det vil sige trække hagen lidt ind og fornem nakken blive lidt længere.
  • eventuelt bruge varmepude på de spændte muskler.
  • eventuelt massere musklerne.
  • finde stilling eller stillinger, hvor du er mindst generet af nakken.
  • holde dig aktiv, bevægelse lindrer smerter, for eksempel en rask gåtur
  • tag eventuelt noget håndkøbssmertestillende

Varer nakkesmerterne ved bør du søge behandling.

Søg læge, hvis…

Søg læge, hvis du oplever:

  • kraftige nakkesmerter, hvor du er usikker på årsagen.
  • kraftige nakkesmerter, som trækker ud i skulder og arm eller op i hovedet.
  • nakkesmerter samtidig med, at du mister kraften i den ene eller begge arme (og eventuelt føleforstyrrelser).
  • nakkesmerter efter fald, slag eller påkørsel, for eksempel bagfra i bil (”piskesmæld”).
  • høj feber, stivhed i nakken, kramper eller synsforstyrrelser.

Fiber:

Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Det svageste sted findes ofte ved overgangen mellem senebladet og den kødede del af musklen.

 

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig, jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering af lægmusklen mod modstand. Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen, og oven- eller nedenfor bristningen føles en hævelse (den sammentrukne muskelbug og blødningen). Hyppigste sted for bristninger på underbenet er i den indvendige (mediale) del af lægmusklen på overgang mellem den kødede og den senede del af musklen (”Tennisben”).

 

Akut behandling: Se her.

 

Undersøgelse: I meget lette tilfælde (lette muskelforstrækninger) med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang, kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der fortsat er tvivl, er ultralydscanning den mest velegnede undersøgelse til at sikre diagnosen (article) (Ultralydbillede).

 

Behandling: Behandlingen af langt de fleste muskelskader omfatter i dag aflastning og genoptræning (article). I enkelte tilfælde med totale bristninger kan operation overvejes.

 

Årsag til smerter i nakke og skulder: