Løbeknæ

Løbeknæ

Behandling af løbeknæ hos Soleus

Professionel behandling

Hos Klinik Soleus har vi stor erfaring med behandling af løbeknæ gennem en kombination af akupunktur og laserterapi. Antallet af behandlinger afhænger af faktorer som skadens varighed og klientens alder, men typisk kræver et forløb 5-10 behandlinger med ca. 2 dages interval.

Under behandlingsforløbet bør alle smerteudløsende aktiviteter, såsom løb og cykling, undgås for at give senen mulighed for at hele korrekt.

Selvbehandling og forebyggelse

Klienten kan også udføre traditionel selvbehandling, som inkluderer:

  • Aflastning af knæet

  • Udspænding af det udvendige sene bånd (tractus iliotibialis)

  • Gradvis genoptræning

Vigtigt: Gode stødabsorberende såler i skoene er afgørende. Ved uhensigtsmæssig fodstilling bør denne korrigeres med passende sko eller specialtilpassede indlæg.  Link til Formthotics

Symptomer ved løbeknæ

  • Langsomt indsættende smerter på ydersiden af knæet

  • Forværring ved tryk, udspænding af tractus iliotibialis og løb

  • Ubehaget kan variere fra let irritation til skarp smerte ved aktivitet

Årsager til løbeknæ

Løbeknæ opstår typisk ved gentagne ensformige bevægelser i knæleddet, som ved løb eller cykling. Det kraftige sene bånd (tractus iliotibialis) glider hen over ydersiden af lårbensknoglen lige over knæet, hvilket kan medføre:

  • Inflammation i senen

  • Irritation i den underliggende slimsæk

God behandling kombineret med korrekt fodstilling, aflastning og målrettet genoptræning kan effektivt reducere smerter og forebygge tilbagevendende problemer.

Skader

Skader har mange ansigter og de kommer til udtryk på flere forskellige måder. Hos Klinik Soleus har vi en lang række behandlingsformer, som kan få din skade til at forsvinde og give dig fornyet energi til at leve livet smertefrit.